Om Simon

Here goes:

1980'er knægt. Fed tid!
Uddannet datamatiker og mediegrafiker
Deltidsselvstændig i Hjorth | Hviid I/S
Handicap: Cerebral Parese (I gamle dage kaldet spastisk lammelse).

Jeg findes på de sædvanlige sociale medier, hvis du vil hilse på. Men jeg er primært aktiv på de åbne sociale medier - Fediverset - vi selv kan bestemme over/bygge på. En af de platforme, der findes der, hedder Mastodon, og du kan finde mig her:

https://mstdn.dk/@simonjust

Bits and pieces

Interesser

Vild med programmering på forskellige platforme, open source, retrocomputere og internettet. Læser bøger. Handicappolitik.

Q: Hvad er idéen med alle de guider, jeg bygger?

A: Jeg synes det største problem med moderne webcrawler-baserede søgemaskiner er, at de nedprioriterer links, de synes er knapt så spændende. Så Handicapguiden og OpenSourceGuiden er et forsøg på at lave løsninger, der hiver det mest spændende frem i lyset. OpenSourceGuiden er mest et forum lige nu, men ender ligesom Handicapguiden med at være et linkkatalog.

Q: Hvad er det fede i Fediverset?

På overfladen ligner tjenesterne i Fediverset kopier af sociale medier, du kender, men der er en diamentral modsætning: Der sidder ikke et firma i den anden ende og skal tjene penge på din tilstedeværelse. Alle - privatpersoner, foreninger/organisationer og virksomheder - kan sætte en Mastodon-server, Pixelfed-server eller noget helt tredje op, og begynde at federere (udveksle data) med Fediversets øvrige servere. Der er ingen topstyring, andet end den, de enkelte servere selv står for. Det gør så også, at de selv styrer deres økonomi og alt, der hører til driften.

Q: Hvorfor putter du Linux på gamle telefoner (sære mand... ;))

A: Øhm-nømn... Fordi det er skægt at se gammel hardware live op igen takket være spændende OpenSource-projekter som Postmarket OS og Ubuntu Touch. Der er også et bæredygtigtperspektiv i, at mobiler og anden hardware skal kunne leve lige så længe det kan. Gammel hardware holder ikke op med at være brugbart, bare fordi producenten siger det, og vi har den mest teknologineutrale platform lige foran os: Internettet.

Ubuntu Touch på en OnePlus One fra 2014, lige efter boot.