Open Source

Jeg støder indimellem ind i folk på nettet, der har haft en dårlig oplevelse med Linux eller BSD'erne. Det kan være installationen, der volder problemer, det kan være brugerfladen, der ikke lige reagerer som man forventer, eller måske virker ens udstyr slet ikke.

Nogle forlader bare lige så stille skuden, og vender tilbage til det operativsystem, de brugte førhen. Andre er meget vokale i deres kritik på f.eks de sociale meder.

Selvom jeg er en gigantisk Open Source-entusiast, så er jeg bestemt ikke tonedøv overfor, at der nogle er uslebne kanter. Følgere af bloggen ved, at jeg er selv er udvikler, så det er lidt svært, ikke at tage argumenterne personligt, når man ved, hvilket arbejde, der ligger bag et kørende system - stort eller småt. Så her kommer en lille rant, som jeg samtidig håber, kan være informativt.

Jeg tager udgangspunkt i Linux, for det er den Open Source-platform, jeg synes er længst med de brugervenlige initiativer.

Argumenterne

Her følger en liste over påstulater, jeg gerne vil argumentere imod

• Linux er ikke klar til dagligdagsbrug
• Linux mangler drivere
• Installation af programmer er svært
• Der er mange fejl og uslebne kanter
• Jeg kan ikke få support

Påstand 1: Linux er ikke klar til dagligdagsbrug

Det kommer an på, hvordan du har tænkt dig at bruge det. Kan du nøjes med det helt basale - en browser og i ny og næ en LibreOffice-kontorpakke? Ja, så venter der dig en masse frihed. Jeg tog selv springet til Linux i 2013, efter at have hoppet frem og tilbage et par gange. Jeg kommer ikke til at skrive, at Linux passer til alle. Men jeg tror, det vil passe til mange, baseret på det brugsmønster, jeg ser mange har.

Er du gamer eller bruger programmer, der kun eksisterer på Windows, så vil jeg nok anbefale at dualboote. Selvom det er blevet nemmere at køre Windowsspil via Wine og Photon, så er understøttelsen ikke altid 100%.

Påstand 2: Linux mangler drivere

Der er et stort antal drivere bygget ind i kernel'en efterhånden. Desværre er det ikke muligt, at ramme 100% medmindre hardwareproducenterne understøtter Linux direkte. Ellers skal man vente på, at Linux-communityet laver en driver, og den slags tager tid. Jeg anbefaler altid at lave godt forarbejde, måske teste af med en Linux Live-USB for at se om Linux ser alt computerens udstyr.

Påstand 3: Installation af programmer er svært

Havde du spurgt mig for bare ti år siden, så havde jeg sagt ja. Men eftersom hver Linux-distribution har deres egen appstore, så vil jeg sige nej. Det er uhyre sjældent, at du behøver hoppe i en terminal (kommandoprompt, hvis du kommer fra Windows).

Vil du have den bedste oplevelse, så vælg en Linux-distibution med indbygget Flatpak-understøttelse. Flatpak er et distributionsformat, hvor pakken man henter, indeholder alt Linux skal bruge for at starte programmet.

Jeg kan ikke anbefale nybegyndere Ubuntu pt. selvom jeg er diehard Ubuntu-bruger, for Canonicals ensidige sats på Snap-pakker kræver pt., at man selv installerer Flatpak-understøttelse i deres Software Center, hvilket kræver at man skal en tur omkring terminalen og apt

Påstand 4: Der er mange fejl og uslebne kanter

FOSS-programmerne laves af mange forskellige mennesker, med hvert deres udgangspunkt. Nogle har supermeget sans for minutiøs kodedesign eller grafiske brugerflader, andre gør det for sjov skyld. Her er måske den største forskel mellem kommercielle udvikling og så interessebaseret udvikling. Lav grundigt forarbejde, hvis "Program A" ikke virker for dig, så se om du kan finde "Program B".

Programmørerne tager også gerne imod konstruktiv kritik i deres bugtrackers, men prøv at holde den venlige tone - det kommer man længst med.

Påstand 5: Det er svært at få support

Open Source-økosystemet fungerer ved, at man giver sit kerneprodukt væk, og så lever af B2B konsulentarbejde eller supportydelser. Det er i langt de fleste tilfælde muligt at få support hvis man er villig til at betale for det, man skal dog være klar på, at det foregår på engelsk, da mange Open Source-projekter er internationale.

Vi skal have skabt rammerne for et dansk support-økosystem herhjemme, der kan yde dansk support. På Userspace.dk har jeg oprettet et brugerforum, der måske på sigt kan være et af midlerne til at nå i mål: https://userspace.dk

Sådan virker verden (som jeg ser det.. Dette afsnit er "work in progress")

Inden man går på nettet og skriver om, hvor elendigt et operativsystem Linux eller et andet FOSS-System er, så skylder man de hårdtarbejdende Open Source-folk at tænke over, hvordan verden egentlig hænger sammen. Verden vender på mange måder forkert, fordi man ikke har fuld adgang til det computersystem, man køber.

1. Det er kun de højstprofilerede Open Source-udviklere, der er sponsorerede eller ansat hos virksomheder til at udvikle på dele af Linux-økosystemet. Det betyder, at tilgængeligheden i forhold til en bestemt hardwaredriver afhænger af, hvor meget interesse, der er for området.

2. Hardwareudvikling er ofte lig med patenter og forretningshemmeligheder, fordi producenterne mener det bringer konkurrencefordele med sig. Taberne bliver i sidste ende os brugere, fordi man ikke kan bruge hardwaren, som man har lyst. De drivere, der får dit udstyr til at virke, findes ofte kun i binær form til Windows og MacOS. Så hvis ikke hardwareudvikleren har udgivet sine drivere som Open Source, så må Open Source-miljøet selv prøve at hack'e en driver sammen helt eller delvis fra bunden, og det tager lang tid at komme helt på omgangshøjde med den proprietære driver.

3. Nogle Linux-distributioner og BSD'ere tillader slet ikke binær kode i deres kerne. Så her er man afhængig af, at der findes en Open Source-udgave af den pågældende driver. Det er bl.a. derfor at FreeBSD-projektet har fået ringere fat i desktop-siden,

4. Microsoft Windows og Apple MacOS har forrang hos mange hardwareproducenter, fordi de systemer er mest populære på desktopfronten. Det er hønen og ægget-problemet: Hardware- og softwareproducenterne gider ikke understøtte Linux og andre Open Source-systemer direkte, når desktop-delen ikke kan mønstre store markedsandele, og brugerne kommer ikke, hvis ikke de mener, systemerne opfylder deres behov. Det er dog blevet bedre i de seneste år, bl.a. på grund af fokuset på AI og håndholdte Linux-spillekonsoller, der kan køre Windows-spil via et Windows-emuleringslag.

5. Fri og åben software udvikles ofte efter interesse eller på kontrakt med et specifikt mål. Den bedste understøttelse får man på Apple-agtig vis, hvis PC-producenten selv sælger en Linux-distribution sammen med den PC, de producerer. Så hvis du har en eller anden obskur Wifi-dongle med et chipset, meget få bruger, så er det ikke sikkert, det er bagt ind i Linux-kernen, eller at der findes et kernemodul til det. Det er så her, du skal vise dine mad developer skills.

6. Nogle udviklingsområder har lav prioritet i styresystemmerne. Det gælder f.eks handicaptilgængeligheds-funktioner, fordi der er en knaphed i forhold til udviklere med handicap. Men der kan være mange andre specialområder med lav interesse.