Mangler på Linux
Her er et dokument, jeg har oprettet for at holde styr på mangler på Linux-platformen. Jeg er optaget af, at vi får lavet bedre brugerflader, for det er noget, der halter visse steder. Men i stedet for at fare i projekternes issuetracker med det samme, så forsøger jeg at danne mig et overblik over fremskridt/løsninger.
Nem LAN Netværksdeling
Løsning i GNOME
Det ser ikke ud som om Canonical som standard installerer nautilus-share
i Ubuntu, der gør det nammere at dele filer via hjemmenetværket.
Installér nautilus-share
via apt install nautilus-share
i terminalen (den dukker af uvisse årsager ikke op i Canonicals App Store-program eller Gnome Software), højreklik derefter på en mappe i GNOME Filer og vælg "Indstillinger for deling...".
Løsning i KDE Dolphin
(Undervejs... ;-))
Kernel-opdateringer fejler, hvis DKMS fejler
Kan kernel-opdateringer gøres mere ... eminente?
Jeg har oplevet på Ubuntu, at hvis man laver en kernelopdatering, og DKMS fejler med automatisk at bygge et tilhørende kernemodul, så "dør" hele processen, og man er så nødt til at springe tilbage på den tidligere kernel. Alternativt skal man fjerne den komponent, der skaber problemet for DKMS indtil en den nye kernel understøttes eller patche det modul, der ikke virker, men det er umuligt for en slutbruger.