Tilbage til oversigten

Velkommen til bloggen!

Dette er min helt egen blog. Den kører på intet andet end filer, jeg uploader. Og når jeg er superekstatisk over det, så er det fordi, det er så ekstremt simpelt, at det er en ren fest.

Bloggens "motor" er supersimpel, nærmest efter Unix-filosofien: "Do One Thing And Do It Well". Jeg har lavet et lille PHP-script der skanner min servers filtræ for Markdownfiler, og så oversættes de via John Grubers/Michel Fortins glimrende PHP Markdown-parser, og omformes til ganske alm. HTML. Det er næsten som at have en static site generator, men uden at skulle downloade 200 MB NodeJS-kodebiblioteker bare for at få lov til at lave statiske HTML-filer.

Markdownsproget er ligeledes ekstemt simpel. Det gør et eller andet fedt ved min skrivelyst, når jeg ikke skal fedte med formatering undervejs. Jeg har for mange år siden lavet bogsats i SGML/XML og LaTeX. Set i bagklogskabens lys, så kunne jeg godt have ønsket mig et simpelt markupsprog som markdown dengang - det er langt hurtigere at sætte små markører end at skulle sætte tags og huske at lukke dem igen ;)

Bloggens indhold

Indholdet bliver nok i høj grad teknisk, for det er det, jeg synes er sjovest.

Opdateringer

Næste opdatering bliver så at lave en autogenereret indholdsliste, så jeg kan have rigtige overskrifter i indholdsoversigten, og søgemaskinevenlige url'er. Jeg synes dog det "Mr. Robot"-agtige udseende på oversigten er fedt (serien "Mr. Robot" havde "computeragtige" episodetitler), så måske skal jeg bare lade være?!